Sæt X i kalenderen og tilmeld dig allerede i dag til Landdistriktskonferencen.
Dagen afholdes på Fuglsøcentret i Nationalpark Mols Bjerge den 22. september 2025 og byder bl.a. på:
- Paneldiskussion med nuværende og tidligere borgmestre fra landdistriktskommuner.
- Workshops om bæredygtig turisme, dobbelt urbanisering og erhvervsudvikling.
- Uddeling af Landdistriktsprisen.
- Key-note oplæg af Søren Vester.
Deadline for tilmelding er mandag den 1. september 2025.
Overnatning
Det er gratis at deltage i konferencen. Ved tilmelding til konferencen har du mulighed for at vælge overnatning på konferencestedet. Overnatningen er for egen regning og koster 893 kr.
Programmet
Programmet bliver løbende opdateret, og kan ses her.
Gratis transport fra Aarhus til Fuglsøcentret og retur
Plan- og Landdistriktsstyrelsen tilbyder buskørsel fra Aarhus Hovedbanegård til Fuglsøcentret både søndag eftermiddag og mandag morgen, samt retur efter konferencens afslutning. Husk at angive transportbehov ved tilmelding.