Inden du går i gang, er det en god idé at finde din lokale LAG og læse deres udviklingsstrategi.
Her kan du se, hvad LAG’en arbejder for i dit område, og hvilke typer projekter de især ønsker at støtte. Det kan for eksempel være projekter om turisme, iværksætteri, grøn omstilling, kultur, fællesskaber, bosætning eller nye mødesteder.
Brug udviklingsstrategien til at tjekke, om din idé passer ind lokalt. Hvis du kan vise, hvordan dit projekt bidrager til udviklingen i området, står din ansøgning stærkere.
Projektvejledning - LAG
LAG-midler kan kun dække en del af dit projekt – højst 50 % af de støtteberettigede udgifter. Du skal derfor selv finde finansiering til resten.
Det kan for eksempel være gennem egen opsparing, banklån, kommunal støtte, andre tilskudspuljer eller private fonde.
Det er vigtigt, at du tænker finansieringen ind fra start. Du skal kunne vise, hvordan projektet hænger økonomisk sammen, og hvordan du betaler udgifterne, indtil et eventuelt tilskud kan blive udbetalt.
Jo mere realistisk og gennemarbejdet din finansiering er, desto stærkere står din ansøgning.
Finansiering
Når din idé, dit budget og din finansiering er på plads, skal du sende din ansøgning digitalt.
Du skal bruge to systemer:
Tast selv Her udfylder og sender du selve ansøgningsskemaet.
Appendix Her uploader du de bilag, der hører til ansøgningen. Det kan for eksempel være tilbud, dokumentation for finansiering og andre relevante dokumenter.
Din ansøgning bliver først vurderet af din lokale LAG. Hvis LAG’en indstiller dit projekt, bliver ansøgningen sendt videre til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som træffer den endelige afgørelse.
Du skal regne med en svartid fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen på op til 3 måneder.
Din lokale koordinator vil gennemgå din ansøgning - og du kan blive bedt om at tilrette projektbeskrivelse, aktiviteter eller budget.
På et bestyrelsesmøde vil den lokale aktionsgruppe gennemgå alle de indstillede projekter og vurdere hvilke projekter der skal indstilles til støtte.
Hvis projektet bliver indstillet, sendes det videre til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Plan- og Landdistriktsstyrelsen træffer den endelige afgørelse om tilsagn - og du får svar via Tast selv.
Hvis du får tilsagn
Har du spørgsmål?
Få hjælp til dit igangværende projekt her